Hansen-Kragh logo Hansen-Kragh logo
Hansen-Kragh.dk
Musicaler i topklasse

Monsterkongressen

Monsterkongressen

Tænk at de kendte monstre kan være SÅ søde!

Forestillingen er - trods den tilsyneladende lidt faretruende titel - for hele familien, også dem på seks-syv år. Efter forestillingen er man helt sikker på, at selv Grev Dracula og Frankensteins Monster er mere menneskelige end godt er - ja, nogen man nærmest kan hygge sig med!

Der kræves et ensemble på 10-15 aktører, en gruppe dansepiger og gerne suppleret med statister. Næsten alle roller kan i princippet spilles af såvel voksne som børn.

Forestillingen varer 2 x 50-55 min.. Der er kun een sceneopbygning, men den skal til gengæld være flot. Men enhver regissør drømmer vel om at indrette den store sal i Den Grå Dames slot - med store guldrammer og ridderrustninger, ikk'.

Om teksten

Bortset fra at den ene barne-spøgelses-hovedrolle i starten er noget så forskrækkeligt bange for mennesker, er der hverken skjulte budskaber, løftede pegefingre eller anden "fornuftig" grund til at opføre denne vidunderlige forestilling. Det er ren underholdning. For voksne og børn.

Om handlingen i Monsterkongressen

Alle de kendte (og frygtede!) monstre og uhyrer er blevet indkaldt til en ekstraordinær Kongres. De har nemlig to meget vigtige ting af diskutere:

Dracula, Frankensteins Monster og mange andre grumme væsener mødes derfor på Den Grå Dames slot.

Her bor også de unge spøgelser, Ilona og Hannibal. Ilona lider frygteligt af en speciel fobi - for et spøgelse, vel at mærke - hun er nemlig bange for mennesker!

Næppe er de fornemme og uhyggelige gæster ankommet, før (naturligvis!) et tv-hold dukker op på slottet. De skal lave en ny spøgelsesserie, og Den Grå Dames slot er bare det helt rigtige sted til den slags.

Lidet aner tv-holdet, hvilket udsøgt selskab de derved kommer meget-meget tæt på!

Og så ruller forviklingerne ellers derudad, mens spøgelserne og uhyrerne forsøger at holde deres kongres i fred for de utålelige dødelige.

Sagerne forværres af, at de fire små væsener, Sgu-manden, Bøh-manden, Beg-manden og (desværre også deres temmelig uhumske fætter) Busse-manden huserer i slottets gange og sale.

Slottets butler og hans kone har de største problemer med at holde de mange gæster adskilt.

Og stakkes Ilona lider de frygteligste kvaler ved synet af alle disse farlige mennesker.

Og så der er tydeligvis noget ravruskende galt. For det ser ud til, at der er nogen blandt monstrene, som ... samarbejder!! med menneskene. Uuuhhaa-da-da!!

Hvordan skal det dog ende?



Teatermasker med noder

Musikeksempler fra Monsterkongressen

Monsterkongressens blanding af spøgelser, monstre og almindeligt dødelige afsløres også i det brede musikvalg. Der er både pop, rock og rumba. Lyt med og bliv begejstret!

Uddragene af musikken, som er 1-2 minutter lange, er gemt i MP3-format. Klik på sangtitlen kræver, at Windows Media Player (f.eks) er sat til at afspille MP3-filer direkte. Du kan også [højreklik-]downloade musikeksemplet med sangtitel-linket.

Udvalgte sangtitler som MP3

Det spøger - Butleren og Emma byder velkommen på slottet

Hængt op - Den Grå Dames sang

X-Mænd - Sgu-Sgu-manden synger sammen med Bøhmanden, Begmanden og Bussemanden

Hvis du tror på spøgelser - Monstersangen over dem alle!

TV-rhumba - TV-folkenes hadesang

Kender du det - Draculas sang


Læs evt. om Brug af musikeksemplerne

Til toppen af siden